Konstruktioner

Konstruktionerne danner de punkter, der fører publikum rundt i haven og gør herregårdshaven til et samlet værk...

De fleste herregårdshaver indeholder et antal konstruktioner, der indgår i havens helhed som særlige elementer med en helt specifik funktion. En bro, der fører over vand, en pavillon, der giver ly, et hegn, der indrammer, eller en pergola, der danner rum. Konstruktionerne er ofte noget af det første, der går tabt, når haven forfalder. Det er synd, for de danner de oplevelsespunkter, som fører publikum rundt i haven og gør herregårdshaven til et samlet værk.

Moderne materialer og konstruktionsprincipper

Ved reetablering af forsvundne konstruktioner kan detaljeringsgraden ofte forenkles, uden at det går ud over helheden, hvis man blot gør sig umage med udtrykket set i sammenhæng med resten af haven. For at reducere både anlægs- og driftsmæssige omkostninger er det relevant at overveje brug af moderne materialer og konstruktionsprincipper.

Konstruktioner i træ

Ved genetablering og restaurering af konstruktioner i træ kan man med fordel benytte ubehandlet træ. Er man først begyndt at male en trækonstruktion, pålægger man sig selv en tilbagevendende pleje i form af maling og algebekæmpelse, uden at man opnår længere holdbarhed. Ubehandlet træ vil efter kort tid blive sølvgråt, uanset hvilken træsort der er anvendt. Det sølvgrå udtryk vil klæde de fleste haver - også selvom det oprindeligt var tænkt som hvidt eller grønt, og det ubehandlede træ kræver ingen pleje i resten af sin levetid.

Fornyelse af havens trækonstruktioner kan i skyldig respekt for arkitekturen udføres efter nye principper om konstruktiv træbeskyttelse. Træ kan sagtens tåle regn, hvis blot vandet kan løbe af konstruktionen, og træet kan tørre igen. Brug af trykimprægneret træ hører ikke hjemme i en historisk have - eller noget andet sted.

De forskellige træsorter har forskellige kvaliteter, der med et bevidst valg kan udnyttes gunstigt i konstruktionerne. Det er unødvendigt at anvende oversøiske, hårde træsorter i et haveanlæg, når man med fordel kan bruge danske, harpiksholdige træsorter som lærk og douglas. Også eg, robinia og thuja har gode egenskaber med hensyn til holdbarhed - og det er alle træsorter, der har historisk berettigelse i en dansk herregårdshave.

Konstruktioner i stål

Er konstruktionerne udført i stål, kan man ligeledes overveje at benytte ubehandlet stål og i stedet gå op i dimension for at kompensere for rustens langsomme svind i materialet. Galvanisering af stålemnerne er en dyr og miljøbelastende proces. Et galvaniseret udtryk kan samtidig virke fremmed i en historisk have, mens et rustent udtryk ofte vil virke naturligt. Som ved maling af trækonstruktionerne gælder også her, at en malet overflade vil påføre haven en tung driftsopgave langt ud i fremtiden.

Konstruktioner i sten

Konstruktioner af sten har naturligvis en længere holdbarhed, og det vil ofte være dem, der står tilbage i en forfalden have. Men også sten nedbrydes, især de sedimentære stenarter som sandsten og kalksten. Her er det straks mere kompliceret at foretage en fornyelse med moderne materialer. Det skal alligevel ikke afholde én fra at benytte beton, der tydeligt fortæller, at der er tale om et nyt lag tilført i moderne tid, og som i en frodig have vil patinere smukt med begroninger af mosser og alger. Den helt store forskel i brug af beton og sten er, at sten er et materiale, der formes ved behugning, mens beton formes ved støbning, hvilket giver to meget forskellige udtryk. Det skal man være bevidst om i forhold til designet.

Hent kapitlet (pdf)