Byd Indenfor: Sidste ansøgningsfrist er udløbet

Æblemostfestival, teaterforestilling eller herregårdsmarathon? Kun fantasien sætter grænser for, hvordan der kan pustes nyt liv i herregårdenes funktionstømte bygninger ved hjælp af nye aktiviteter og arrangementer for offentligheden. Sidste mulighed for at søge støtte gennem Byd Indenfor er nu udløbet. De udvalgte projekter offentliggøres sidst på måneden.

I løbet af 2014 har det været muligt løbende at søge støtte gennem Fremtidens Herregård til at realisere gode ideer, der med få midler og enkle tiltag skaber nyt liv i herregårdens funktionstømte bygninger og kulturmiljøer og byder lokalsamfundet indenfor. 

Formålet med Byd Indenfor er at inspirere til, hvordan herregårdenes funktionstømte bygninger og kulturmiljøer kan sættes i spil på nye måder – uden at det nødvendigvis koster mange penge og kræver store forandringer. 

I løbet af 2014 har der været fire ansøgningsfrister, som nu er afsluttede. 

De udvalgte projekter offentliggøres i slutningen af november.