Knuthenborg

I den romantiske have på Knuthenborg kan man opleve skiftende perspektiver med tætte oplevelser og lange kig, almindelig skov og hundredeårige kæmper. Med støtte fra Realdania er haven gennemgribende renoveret og sikret for eftertiden med en langsigtet vedligeholdelsesplan. Principperne er illustreret i tre tempi: Før, nu og om 100 år.

Knuthenborg er både dyrepark og en romantisk have. Den romantiske have har været både gemt og glemt, siden mange af de store åbne marker blev plantet til med nåletræer omkring 1950. Den romantiske have blev anlagt omkring 1870 af den engelske landskabs-arkitekt Edvard Millner. Den engelske landskabshave er storslået på den uoverskuelige måde. Den kan kun opleves ved, at man bevæger sig i den, for undervejs åbner sig nye kig og lange perspektiver. 

Med støtte fra Realdania er haven gennemgribende renoveret og sikret for eftertiden gennem en langsigtet vedligeholdelsesplan. 

Fordi der er tale om en offentlig tilgængelig have, er haven på Knuthenborg særegen. I fremtiden vil dyreparken fortsætte med at udvikle nye attraktioner og forbedre funktionerne internt. Projektets udviklingsplan har udløst fondsstøtte til opførelsen af en 1500 kvadratmeter stor savannestald i 2010, fordi den kunne bygges uden at påvirke oplevelsen af den romantiske have.



Vandring som arbejdsmetode

Knuthenborgs romantiske have blev kun delvis anlagt i overensstemmelse med Millners ideer, for Eggert Knuth døde kun fire år efter, at Millner udførte de første skitser til haven. De områder, der ikke blev dyrket, sprang i skov. I 1950erne ændrede haven karakter, da den daværende greve fik store områder plantet til med nytteskov af nåletræer, så store dele af den romantiske have blev til almindelig skov. Men ingen af de importerede eksoter eller de eksisterende eller udplantede egetræer blev fældet inden udplantninger, så den store erkendelse på Knuthenborg var, at den romantiske have stadig var intakt inde i skovstykkerne.

Arbejdsmetoden blev derfor at vandre i stedet for at tegne. På vandringerne blev eksoter fundet, skovens ”generaler” – de hundredeårige træer – blev lokaliseret, og boniteten af nytteplantningerne bestemt. Formålet var at kombinere de indsatser, der skulle til for at genskabe idéen om den  romantiske have på Knuthenborg med en forstmæssig pleje og naturlig fældning af modne nyttetræer. Fældningerne skulle genetablere turen rundt i haven som en serie stadig skiftende og overraskende perspektiver: Til et slot, ud over vand og til flere trægrupper på én gang.

Nye kvaliteter i haven

Edvard Milners søn, Henry Ernest Milners, udgav i 1891 bogen The Art and Practice of Landscape Gardening, hvor faderens teorier og erfaringer blev fortalt og illustreret. En af illustrationerne viser den 'rigtige' og  den 'forkerte' måde at anlægge en romantisk have på, men viser også hvor vigtigt det er at pleje en romantisk have. Selv få træer, der står forkert, kan ødelægge de vigtige lange perspektiver. Sådan var opgaven på Knuthenborg.

I så stor en have som Knuthenborgs giver det ikke mening slavisk at forsøge at genskabe Millners oprindelige plan. Dels var Millners plan meget principiel i sine udlæg, dels findes der ingen dokumentation for, hvordan planen blev gennem-ført. Et kort fra 1891 viser skovlinjer, som haven blev anlagt efter, men præciserer ikke hvor eksoter blev plantet. Det er dog tydeligt, at Millners plan kun blev delvis gennemført.
 

Men nok så vigtigt har det været at se på de kvaliteter, der iøvrigt er opstået undervejs, som f.eks. en nytteskov af 50 år gamle douglasfyr, hvor det kan give mere mening at tynde ud og lave lysbrønde til ammeplantninger end at fælde rub og stub. Dermed forberedes der fældninger om 20, 30 eller 50 år, hvor signatur-træerne er vokset til, så nye fældninger ikke efterlader store, nøgne flader. 

I stedet for at arbejde med præcist formede løsninger på aktuelle problemer, er renoveringen af den romantiske have udført eksemplarisk i det sydvestlige hjørne af haven – cirka 150 hektar er blevet bearbejdet.

Idéerne er samlet i en udviklingsplan, hvor principperne er illustreret i tre tempi: Før, nu og om 100 år. Principperne er fulgt af en planteplan med præcisering af vigtige grundtræer og signaturtræer (eg og fyr), af uønskede træer (birk og lind) og af forslag til nye eksoter (f.eks. stedsegrøn eg og frynseeg).