Løvenborg

Barokhaven på Løvenborg tegnes af en præcis rektangulær geometri og er beliggende på sin egen holm i slotssøen. Nu er haven gennemgribende renoveret, og der er udarbejdet en langsigtet strategi for vedligeholdelsen.

Barokhaven på Løvenborg Gods blev anlagt i 1757 af Johan Scherg. Slottet og haven ligger på hver sin holm i voldgraven, men terrænforholdene har umuliggjort en aksefast forbindelse mellem slottet og haven. Haven afgrænses til søen af en lindeallé og består af høje hæksystemer af klippede lindehække med nicher og kuppelformer.

I 1840-50 blev en del af haven omlagt af H. A. Flindt i landskabelig stil. I denne del findes en tepavillon mellem store ege. Alléer af bl.a. seljerøn og lind strækker sig ud i landskabet. De bærende elementer i haven på Løvenborg er beliggenheden på den selvstændige holm, de intakte lindealléer og lindehække samt tepavillonen.

Med støtte fra Realdania er haven gennemgribende renoveret, og der er udarbejdet en vedligeholdelseplan for de næste 100 år.



Løvenborgs have er en vandhave

Renoveringsprojektet har lagt vægt på haveanlæggets bærende elementer, der samtidig er de anlægsteknisk og økonomisk tunge opgaver. Haven skal igen fremstå som en vandhave, hvor lyset trækkes ind i haven. Voldgrave og søers kanter er blevet præciseret, udsigter til det blanke vand er genskabt, ligesom der er anlagt nye vandflader.

Den tidligere have med hække og inddeling i større og mindre rum til dyrkning er også blevet reetableret. Flere hække er kommet til, mens de gamle og velvoksne hække er bevaret. Når de ikke længere trives, kan de erstattes af lignende planter på samme sted. Havens monumenter er blevet flyttet til hækhaven, hvor de er opstillet som point de vues mellem hækkene.

Blanke, spejlende vandflader
Et af havens bærende elementer er de blanke, spejlende vandflader. De fleste af vandfladerne var tilgroede, og opvækst af bl.a. siv gjorde kanterne upræcise og udviskede. Flere steder var det umuligt at opleve kvaliteten af de spejlende vandflader på grund af den høje vegetation. Mellem haven og dyrehaven var den gamle grøft tilgroet med træer, og den synlige vandflade var stærkt formindsket. Grøften er blevet renset op og fremtræder igen i sin oprindelige bredde.

Der er gravet en ny sø i havens sydvestlige hjørne. Samtidig blev en eksisterende sø tørlagt for at blive omdannet til et spejlbassin. Den runde sø i havens nordvestlige del er genskabt i sin oprindelige rektangulære form med en mindre ø og en gangsti henover. Den 'nye sø' er anlagt med præcise kanter i stål, og vandspejlet er kommet op i niveau med græsset, så spejleffekten fra vandet fremhæves.

Hække giver haven sjæl

Havens hække var meget karaktergivende og gav haven en del af dens sjæl. Hækkene og lindealléen antages at være fra den første haveplan fra 1757. De formklippede lindetræer er blevet erstattet af nye. De gamle hække er bevaret, men er blevet beskåret for at stramme op på formen, så det arkitektoniske udtryk kommer tydeligere frem. Samtidig er hækkene i både bredde og højde blevet reduceret for at lette den fremtidige vedligeholdelse. Der er blevet plantet nye takshække for at genskabe hækhaven med den struktur og de rumoplevelser, som den gamle haveplan angav. 

Havens stier, der oprindeligt var jordstier, var groet til med græs. På udvalgte stier er der etableret nye grusbelægninger, så det bliver nemmere for den besøgende at komme rundt i haven. Udsigtspladsen er omlagt helt, og der er etableret et nyt springvand med en tre meter høj vandstråle, hvor akserne mødes.

Med inspiration fra franske lavendelmarker
På pladsen er anlægget blevet et parterre af lange lavendelbede med inspiration fra de franske lavendelmarker. Havens monumenter stod spredt rundt omkring. De er nu blevet flyttet op til hækhaven, hvor de fremover får mere betydnings-fulde placeringer i hækrum og for enden af akser som point de vues. Den gamle bro fra gartnerboligen til haven skal fremover anvendes som adgang for besøgende. Broen er opbygget af kampesten og med et gelænder og en låge af jern. Begge dele er blevet restaureret.