Sanderumgaard

Haven på Sanderumgaard er et forløb af slyngede vandkanaler, der deler den op i en komposition af land og vand, sammenflettet af broer. Med støtte fra Realdania er haven gennemgribende renoveret og sikret for eftertiden med en langsigtet udviklingsplan.

Sanderumgaards romantiske have blev anlagt i perioden 1792–1828 af tidligere hofmarskal gehejmeråd Johan Bülow. Haven var på 31 tønder land og lå i en del af det fugtige mose- og søområde, der strækker sig omkring Davinde Å, som gennemstrømmer haven. Haven har samme udstrækning i dag, som da Bülow anlagde den.

Haven er anlagt i romantisk havestil inspireret af denne engelske havestilart, som netop passer til dette vådlandskab af moser, elletrunter, småsøer, kanaler, grøfter med græsholme og fugtige enge. I dette landskab opførte han udflugtsmål med lysthuse, obelisker, statuer, broer og mindestøtter.

I dag er den romantiske have genskabt, gennemgribende renoveret og sikret for eftertiden med en langsigtet vedligeholdelsesplan. 



Stemningsfulde momenter fremhævet

Bülows vision var at lade sit haveanlæg gennemsyre af det tilsyneladende naturligt og organisk fremvoksende landskabelige miljø med et rigt mål af stemningsfulde og afvekslende momenter. Slyngede stier førte fra lysthus til lysthus gennem haven, eller via både over vandfladen, som i sig selv var en stor ny aktivitet. Bülow indkøbte planter fra ind- og udland - almindelige og eksotiske planter til nytte og pryd blev dyrket i denne have. 

På grund af Bülows store fortid ved hoffet var der skabt et betydningsfuldt netværk til flere af datidens store kunstnere, som på forskellig vis ved besøg og ophold i haven dokumenterede denne både i maleri, tegning og i litterære arbejder. Der var derfor meget fine primære kilder til havens efterfølgende restaurering i dag cirka 200 år efter.

Den overordnede tanke med renoveringen af Sanderumgaards romantiske have var derfor at fremhæve Bülows del af haven fra hans periode og samtidig restaurere den efterfølgende Vind-periode, som strækker sig fra 1828 og frem til i dag, hvor den sydligst og højest beliggende del af haven blev tilplantet med skov. Bülows have bød derimod på større åbenhed med lange kig og sigtelinier gennem haven ud i landskabet, vandet var altdominerende, og mosekonens bryg har indhyllet haven i et drømmeagtigt skær, som man stadig kan opleve, selvom haven var meget tilgroet, før renoveringen begyndte.

Nydelse, spadserture og botaniske studier

Åbenheden i haven er skabt omkring de områder, der er restaureret i Bülow-haven, langs vandfladerne, ved lysthusene, Marieshvile og Kildehytten, samt ved vandfladerne her. Også ved Runestens område er der skabt åbenhed med den lille ø og den åbne græsslette ned mod Tankefuld. Hjertesøen med familiemonumentet er restaureret dels som Bülow-have dels som Vind-have, fordi netop de to tidsperioder glider sammen på dette sted. 

Havens oprindelige fortættede, lukkede og dramatiske stemning i de tætte krat står i fin kontrast til de nu mere åbne afsnit af haven med udsyn, større vidder og mere himmel. I området med de to nye lysthuse Marieshvile og Kildehytten med hver sin historie og symbolik bidrager stederne til indtryk af aktivitet og liv – steder for nydelse, spadseretur og botaniske studier.

I den ældste del af Bülow-haven med de store vandflader er haven restaureret med et vand- og plantelandskab baseret på de meget karakteristiske store spejlinger, der snart understreger de slanke stammers stræben mod himlen, snart vender dem den anden vej, når siet sollys sender spejlingerne heraf dybt ned i vandfladen. I dette lysdrama mellem vand og sollys fører en ny bro gennem vandtågerne, over græsholmene gennem irissumpe og mellem århundredårigt gammelt ellekrat - næsten fra Bülows tid.