Fællesskab skaber forandring på Samsø

”Man står stærkere, når man allierer sig med og inkluderer lokalsamfundet. Styrker man lokalsamfundet, styrker man også sig selv.” Søren Hermansen, leder af Samsø Energiakademi, om at være forandringsagent på en depressionsramt ø, og om hvordan herregårdene kan lade sig inspirere af samsingernes erfaringer.
Selvom det var velfungerende, gav overskud og leverede højt specialiserede produkter, måtte slagteriet på Samsø alligevel dreje nøglen om i 1995. Lukningen var blot den seneste i rækken af afviklede andelsmejerier og slagterier på øen. Nu stod virksomhedens godt 100 ansatte uden arbejde, den lokale andelsstruktur var endegyldigt væk og øen ramt af kollektiv depression.

”Da slagteriet lukkede, lærte vi, at det ikke nytter noget at gøre alt det rigtige. Stordrift styres udefra, og det omkringliggende samfund kan til enhver tid lukke os ned,” konstaterer Søren Hermansen, tidligere skolelærer, ildsjæl og nuværende leder af Samsø Energiakademi – et forskningscenter for ren energi.

”Herregården minder på mange måder om en ø, og den har potentiale til at blive lokalsamfundets dynamo,” siger Søren Hermansen

Men slagterilukningen blev også starten på noget nyt: Historien om Samsø er nemlig også historien om, hvordan øens ildsjæle har formået at gøre øen med godt 4000 indbyggere næsten helt selvforsynende med grøn energi. Og det er historien om en ø, der har fået global og national bevågenhed og er blevet rollemodel for småsamfund over hele verden.


Starten på noget nyt

Det begyndte med en idé og en lille gruppe ildsjæle: 

”Lige efter lukningen af slagteriet, da det så sortest ud, ønskede den daværende regering et sted at demonstrere, hvad der kunne gøres for at fremme brugen af vedvarende energi i Danmark. Vi var en lille gruppe, der så muligheder i projektet, og så spurgte vi lokalbefolkningen, om de ville være med,” forklarer Søren Hermansen.

Blandt de konkrete tiltag: Vindmøller til lands og til vands, solvarmeanlæg og fjernvarme baseret på træflis. Rapstraktorer og energisparetiltag, der gør, at Kattegat-øen i dag forsyner sig selv. Mulighed for produktion af biogas. Og etablering af Samsø Energiakademi, som tiltrækker mere end 2000 besøgende hvert år, der kommer for at høre, hvordan man laver en grøn revolution.

Alle kan blande sig

Samsø Energiakademi er organiseret som gammeldags andelsselskab og står for at organisere og understøtte projekterne, uden at styre dem. Og skal man tro Søren Hermansen er netop den åbne proces hemmeligheden bag Samsøs succes. Fra starten har alle haft mulighed for at byde ind:

”Det handler om at tage den lokale sammenkitningsøvelse alvorligt. Vi kom ikke med et fikst og færdigt projekt, men fremlagde vores idéer, inkluderede borgerne i projektudviklingen og spurgte: ’Hvad synes I?’ Og vi insisterede på folkelig opbakning. I dag har vi accept overalt, og samsingerne føler medejerskab og er stolte af det, vi har opnået i fællesskab,” siger Søren Hermansen.

Hver på deres måde har kommune, landbrug, private, håndværkere og erhvervsliv fået ejerskab til projektet: Håndværkerne er med, fordi de har bygget fjernvarmeværkerne og lagt fjernvarmerør ud til alle husene. Landmændene sælger halm til fjernvarmeværkerne. I kommunen er man stolte over den internationale bevågenhed, som projektet har ført med sig, og bakker op om det i kommuneplanen. Og så er der ildsjælene, der først og fremmest brænder for idéen og den fælles vision om den fossilfrie ø.

Inspiration til herregårdene

Men hvad kan herregårdene lære af projektet på den lille ø i Kattegat? Og hvordan kan herregårdene bruge samsingernes erfaringer til at genindtage rollen som landdistrikternes dynamoer og forandringsagenter, ifølge Søren Hermansen?

”Herregården minder på mange måder om en ø, og den har potentiale til at blive lokalsamfundets dynamo,” mener han og understreger, at en hel del herregårde allerede udfylder denne rolle i samfund, de indgår i. Det gælder for eksempel Knuthenlund på Lolland, der ifølge Søren Hermansen, er eksempel på præcis det, Danmarks landdistrikter har brug for. Her har herregårdens ejer, Susanne Hovmand, valgt at kombinere stedets bygninger, jorde og lange tradition for mejeridrift og skabt innovative produkter, nye arbejdspladser og inkluderet lokalsamfundet i herregårdens udvikling.

Også den gamle sædegård, Barritskov, ved Vejle Fjord har i samarbejde med Aarstiderne og med Thomas Harttung i spidsen skabt et projekt med mange afledte, lokale effekter:

”Aarstiderne aktiverer de lokale økologer og køber Barritskovs varer, og dermed er Barritskov blevet katalysator for lokalsamfundet, ikke bare i Juelsminde, men i hele landet,” pointerer Søren Hermansen.

Et stærkt lokalsamfund styrker herregården

Han råder til, at man tidligt i projektudviklingen allierer sig med de væsentligste lokale aktører: ”Det handler om at finde de aktører, som er afgørende for at sælge idéen videre til resten af lokalsamfundet. Man skal sikre, at de er med og kan se mulighederne i projektet.” 

Også for herregårdsejerne gælder det om at inkludere lokalsamfundet i projektudviklingen og finde de rette ambassadører, mener Søren Hermansen. Med åbenhed følger lokal forankring, lokalt ejerskab og i sidste ende lokal forandring: 

”Den dygtige herregårdsejer finder lokalsamfundets vigtigste spillere og skaber et fælles projekt, som ikke er på arbejdstager/arbejdsgivervilkår. Vores erfaring er, at man står langt stærkere, hvis man allierer sig med og inkluderer lokalsamfundet. Også selvom det betyder, at man selv skal afgive noget kontrol. Styrker man lokalsamfundet, styrker man også sig selv.”