Frants Bernstorff-Gyldensteen om biomedicin på Gyldensteen

Biomedicin på herregården. Med støtte fra Fremtidens Herregård har den nordfynske herregård Gyldensteen undersøgt mulighederne for at omdanne stedet til forskningscenter og virksomhedsklynge. Projektet har potentiale til at tiltrække højteknologiske virksomheder og vidensmedarbejdere og skabe nye arbejdspladser i et område, der har brug for det.

"For 100 år siden var der 260 arbejdspladser på Gyldensteen. Tænk, hvis vi kunne genskabe livet og samtidig sikre økonomien, husene og herregårdens fremtid", siger Frants Bernstorff-Gyldensteen, som er ejer af den nordfynske renæssanceherregård af samme navn.

Jeg tror, at flere og flere ser kvaliteterne i at køre ud af byen på arbejde i stedet for omvendt," siger Frants Bernstorff-Gyldensteen

Med støtte fra Fremtidens Herregård har han gennemført et konceptudviklingsprojekt med udgangspunkt i en reetablering af et ladegårdsanlæg, som blev opført samtidig med hovedbygningen i 1640, men nedbrændte totalt i 1960. Med projektet er det undersøgt, om anlægget vil kunne genopføres med moderne laboratorium-, kontor- og repræsentationsfaciliteter. 

Målet er at udvikle herregården til en forskningstung, naturvidenskabelig arbejdsplads, hvor fx virksomheder med speciale i biomedicin kan leje sig ind. Det vil ikke mindst være en gevinst for Nordfyn, som på længere sigt kan tiltrække højtuddannede medarbejdere og højteknologiske private og offentlige virksomheder.



Hovedbygning er hjertet

Planen er også at gentænke og aktivere hovedbygningen som den kommende virksomhedsklynges 'hjerte' – hovedsædet, hvor ledelse, salg og repræsentation foregår. Realiseres projektet, betyder det, at hovedbygningen skifter funktion og familiens bolig flyttes til den nærliggende Sandagergaard. 

"Nogle vil måske sige, at vi opgiver noget, men sådan ser jeg ikke på det. Jeg lægger vægt på, at vi udvikler os for fortsat at kunne eksistere", siger Frants Bernstorff-Gyldensteen, hvis slægt har været ejere af Gyldensteen siden begyndelsen af 1700-tallet.

Velvilje testes

Projektet på Gyldensteen er helt unikt. Moderne laboratoriefaciliteter kobles til herregårdens store erfaring med produktion af specialafgrøder, de historiske rammer og kulturmiljøet med skov, lys og udsyn til herregårdslandskabet udenfor. Desuden er herregården centralt placeret midt i Danmark tæt på motorvej, lufthavn og Syddansk Universitet. 

Men selvom Gyldensteen ligger lunt midt i landet, betragtes området mellem Odense Fjord og Bogense stadig som et yderområde. Så er det virkelig realistisk at tiltrække moderne virksomheder og medarbejdere her til den nordfynske slette?

"I takt med at vi får bedre udbyggede veje, bliver det lettere at komme hertil, og området udvikler sig stille og roligt. Selvom vi kun er 30 minutter fra Odense, to timer fra Århus og tre timer fra Hamburg, er her også meget uspoleret. Jeg tror, at flere og flere ser kvaliteterne i at køre ud af byen på arbejde i stedet for omvendt – eller måske ligefrem vil overveje at flytte ud på landet, hvor de nye videnstunge virksomheder også kan ligge, siger Frants Bernstorff-Gyldensteen.

Historisk struktur genskabes

Projektets rumlige idé er at genskabe den historiske struktur med fortætning af Gyldensteens 'gadeforløb' og gårdspladser. På sigt kan nye bygninger føjes til de gamle, men med en tydelig rød tråd i det arkitektoniske udtryk, så man fornemmer slægtskabet. Fremover kan der igen opbygges et helt, lille samfund omkring Gyldensteen. 

"Vi vil først og fremmest genopføre ladegårdsanlægget af funktionelle årsager for at revitalisere herregården. Som en arkitektonisk sidegevinst genskaber vi anlægget som Gyldensteens tyngdepunkt og stedet, hvor livet udfolder sig. Vi får kvaliteterne fra den historiske struktur tilbage", siger Jesper Back fra Exners Tegnestue, som rådgiver konceptudviklingsprojektet, der også indbefatter, at eksisterende driftsbygninger udvides til blandt andet lager samt en 'opdatering' af landskab og parkanlæg. 

Endelig lægger projektet op til at udvikle omgivelserne, så oplevelsen af herregårdslandskabet forstærkes og associeres til de nye forskningsfaciliteter. Strategiske 'felter' kan placeres i landskabet, hvor afgrøder med stor signalværdi illustrerer, at her sker der noget nyt. Måske skal en almindelig kornmark pludselig brydes af et bælte af høje majsplanter eller andre eksperimentelle afgrøder til forskningen. 

Jesper Back: "Vi forestiller os at arbejde med landskabet og beplantning for at forstærke oplevelsen af den gamle kystlinje. Gyldensteen blev oprindeligt opført på et næs, men fordi herregården siden er inddæmmet af diger og landskabet groet til, kan den historie ikke ses tydeligt. Det vil vi gerne lave om på, så historien kan aflæses direkte i landskabet."