Haven lever på Glorup

Hovedbygningen og haven på Glorup Gods er formet af historiens store stilperioder og internationale arkitekturstrømninger – og atmosfæren er næsten magisk. En ny hovedsti og et nyt ankomstareal styrker den offentlige adgang, beskytter ejerens privatsfære og skaber mulighed for, at haven kan blive et aktiv i herregårdens forretning.

”Tidligere startede de besøgende deres havevandring med at gå helt op til hovedbygningen og derfra ud i haven. De kom meget tæt på og faktisk ind i min privatsfære – jeg har jo mit hjem i hovedbygningen. Derfor ønskede jeg mig en anden løsning, som fortsat kunne give gæsterne mulighed for at opleve havens forskellige områder og samtidig værnede om privatlivets fred,” siger Jacob Moltke-Huitfeldt Rosenkrantz. 

Han er ejer af herregården Glorup på Fyn, hvis have traditionelt har været et skattet sted at gå tur for lokalområdets borgere og andre med interesse for haver og historie.

Vores gæster kan se, hvordan de kan bevæge sig gennem haven, og de har stadig mulighed for at opleve samspillet mellem hovedbygning og anlæg - blot lidt på afstand."

Lidt på afstand
Den 250-årige gamle have rummer synlige spor fra både et elegant barokanlæg og en romantisk landskabshave. 

Her kan man opleve vekselvirkning mellem forskellige ejeres store fornyelser og de mellemliggende perioder, hvor haven i høj grad var overladt til sig selv. Og som helhed er den så enestående, at den i 2006 blev beskrevet som et af de 108 værker i den danske kulturkanon.

Med fornyelsen er oplevelsen af den næsten magiske have både fastholdt og forbedret. Et kilometerlangt stiforløb leder ind i og gennem den langstrakte haves forskellige områder, og man bevæger sig nu lidt på afstand af hovedbygningen. Dermed opfyldes også et mere personligt mål for ejeren: Den gør det tydeligt, hvor man må og kan gå. 

Eller som Jacob Rosenkrantz udtrykker det: ”Med det nye ankomstareal og den nye hovedsti kan vores gæster se, hvordan de kan bevæge sig gennem haven, og de har stadig mulighed for at opleve samspillet mellem hovedbygning og anlæg - blot lidt på afstand. ”



Forandring, forfald og fornyelse - historien om en have

Den første store forandring i haven skete i anden halvdel af 1700-tallet, hvor en af tidens førende arkitekter, franske Nicolas-Henri Jardin, udarbejdede en haveplan, som afspejlede to forskellige, stilmæssige idealer: Barokkens symmetri og sigtelinjer i det store rektangulære spejlbassin, de lange lige alléer og et vidtstrakt udsyn over den store plæne. Og som kontrast hertil en romantisk landskabshave i tidlig engelsk stil med spredte træer, organiske former og slyngede stier.

Senere – i 1862-1882 - blev den romantiske landskabshave udvidet og i samme ombæring udstyret med tidstypiske ’folli’er’ -  stemningsskabende arkitektoniske elementer uden nogen særlig praktisk funktion. Heriblandt en hængebro, som blev indviet af H. C. Andersen, og stadig findes i havens sydlige ende.

Op gennem 1900-tallet opstod et næsten eventyrligt forfald, fordi det blev for dyrt at vedligeholde haven i tråd med den oprindelige hensigt. Gradvist forandrede den sig fra at være velholdt til tilgroet, og sådan stod det til indtil forsommeren 2013, hvor Jacob Rosenkrantz kunne fejre seneste store fornyelse. En fornyelse, som ikke er udtryk for en havekunstnerisk værk i en særlig ’nutidig’ stil, men i højere grad afspejler ejerens ønsker og landskabsarkitekternes forståelse for stedets mange lag.


Ny havesti inspireret af den oprindelige haveplan

Den nye havesti er inspireret af haveplanen fra 1776, der antyder en tredje akse i det, der dengang var havens vestlige kant. Ved at lægge en ny linje ned gennem den romantiske have ville landskabsarkitekterne Anja Boserup Qvist og Anne Galmar skabe en erindring om et nu glemt element fra den barokke plan, men på landskabshavens præmisser.

Derfor veksler stien – som med barokaksen - mellem lange, lige stræk og slyngede forløb, der tilpasser sig landskabet og træerne, forklarer Anja Boserup Qvist. I nord griber stien fat i en ny ankomstplads, hvor man parkerer, og hvor frugtræer minder om, at området engang var godsets dyrkningshave. Her finder man også den tidligere fårestald, som nu er formidlingsbygning med kort, toilet og køkkenfaciliteter. Og i den sydlige ende af haven slutter stien i en trappe, som med 71 trin leder den besøgende gennem en slugt og over et lille vandløb.


Kunsten lever i haven

Den nye havesti er en oplevelse i sig selv. Dens forløb er fastlagt i et tværfagligt samarbejde med billedhuggeren Karin Lorentzen, som også har udformet kunstværket Gratia – tre forsænkede betonskulpturer – placeret i tæt sammenhæng med stien. Samarbejdet blev etableret i forbindelse med udviklingen af kunstprojektet Geist Glorup - udviklet af kunstbureauet Umage - som omfattede en udstilling af kunstværker udformet til og i haven på Glorup Gods.

Kunstprojektet fulgte op på den tradition for kunst, som findes på stedet. Gennem tiden har ikke bare arkitekter og gartnere, men også kunstnere, sat deres præg på haven. Skulpturer og andre elementer vidner om kunstnernes tilstedeværelse og er med til at skabe den særlige stemning og en magisk atmosfære i haven.

Plads til både storhed og forfald

For at forstå stedets mange lag indledte de to landskabsarkitekter arbejdet med i en dybdegående undersøgelse af aktuelle og historiske forhold, som kunne hjælpe til at identificere havens potentialer og udfordringer. Processen resulterede i en helhedsplan, som anviser, hvordan forskellige større og mindre indgreb kan prioriteres og udføres – både her og nu og på længere sigt.

Den helhedsorienterede tilgang og inddragelsen af forskellige eksperter gjorde det hurtigt klart, at det var vigtigt at lade sporene fra både havens storhedstider og de mellemliggende perioders selvgroethed og forfald stå frem.

På grund af stedets status som arkitekturhistorisk hovedværk oplevede landskabsarkitekterne en særlig bevågenhed om projektet og intentionen om at behandle alle spor ligeværdigt:

”I starten fik vi en del opmærksomhed, udtrykt i skepsis og en bekymring for haven som et historisk sted og som en del af den fælles, nationale kulturarv. Men faktisk er det vendt fuldstændigt, og tiltagene får ros og nyder opbakning fra både fagfolk og lokalområdets borgere”, pointerer Anja Boserup Qvist.

Haven er en del af forretningen

Både arkitekter og ejer oplever, hvordan viden, fortællinger og historier lever videre, og at herregården stadig spiller en særlig rolle for den lokale identitet. Ikke mindst i den nærliggende landsby Svindinge, som historisk har været knyttet til Glorup. Og på dagen, hvor både kunstudstillingen Geist Glorup og den fornyede have blev indviet, blev opbakningen særdeles konkret:

”Der var et halvt hundrede frivillige fra lokalområdet, som lagde kræfterne i at få afviklet arrangementet. Det var ret fantastisk – og til stor glæde for alle, der har arbejdet med projektet over de seneste fire år”, siger Jacob Rosenkrantz og fortæller, at haven også i højere grad er blevet ramme om aktiviteter, som bidrager til herregårdens forretning: ”I haven kan vi afvikle arrangementer og events med 15.000 deltagere – af vidt forskellig karakter og indhold. Med fornyelsen har haven fået en robusthed, som gør, at den kan tåle mange gæster, samtidigt med at atmosfæren stadig er helt speciel”.