Løvenborg: Historisk herregårdshave genfortolket

Gamle træer, vandspejl og indrammende hække giver Løvenborgs have sjæl. Med støtte fra Realdania har ejerparret Bolette og Christian Ahlefeldt-Laurvig gennemført en restaurering og fornyelse af herregårdens 250 år gamle have. Og siden 2010 har den været åben for offentligheden.

Midt i landskabet af gule marker, søer, enge og løvskov knejser rødkalkede, trefløjede Løvenborg. Herregården kan føre sin historie tilbage til 1540, hvor den første bygning blev opført på stedet, men det var først i 1757, at stedets nuværende have blev anlagt på en lille ø. Her ligger den stadig omgivet af grøfter og voldgrav og kun forbundet med hovedbygningen via en bro.

Ændringerne i haven giver mindelser om 1700-tallets barokstil og 1800-tallets romantiske havesyn," siger Bolette Ahlefeldt-Laurvig

”Vi ved ikke præcis, hvordan den oprindelige have har set ud, men tegningerne tyder på, at den både har haft elementer fra renæssance og barok. Det har været en barokhave, men uden point de vues,” forklarer Bolette Ahlefeldt-Laurvig.

Ikke til at vise frem
Ligesom i dag havde den oprindelige have vandet, de sirligt klippede hække, blomsterbedene og en lang lindeallé som bærende elementer. I midten af 1800-tallet blev haven delvis omlagt til romantisk landskabshave efter engelsk forbillede. Bugtede stier og en pavillon kom til, og de majestætiske, solitære træer, som stadig pryder stedet, blev plantet.

Men som så mange andre herregårdshaver, blev også Løvenborgs have anlagt i en tid, hvor arbejdskraften var rigelig i og billig. Fra slutningen af 1950erne betød stigende lønninger, at det blev dyrere at vedligeholde haven på det plejekrævende niveau, som den var tænkt. Og gradvist voksede den til:

”Før projektet var haven også dejlig at gå tur i. Men den var mere vild, mindre kultiveret og ikke til at vise frem. Det er der nu rådet bod på,” siger Bolette Ahlefeldt-Laurvig om renoveringen af haven, der er gennemført med støtte fra Realdania.



Udsyn er genskabt

Kernen i projektet, som blev gennemført som en en del af Realdanias kampagne for historiske herregårdshaver, var at bevare og nytænke den oprindelige ånd og stil på en måde, så det også er overkommeligt at passe de historiske herregårdshaver de næste 100 år. Derfor har hver enkelt af de udvalgte haver i kampagnen fået tegnet en individuel plan, hvor de vigtigste historiske elementer er blevet renoverede - og i nogle tilfælde - suppleret af nye tiltag.

Således også på Løvenborg, hvor stedets velvoksne hække fra slutningen af 1700-tallet nu er klippet ned og ind, så der er skabt udsyn. Opstillet som point de vues mellem hækkene står havens gamle monumenter. En takshæk er plantet. Velduftende, hårdføre lavendler har erstattet tidligere tiders arbejdskrævende blomsterbede. Den kolossale blodbøg, en canadisk valnød og mindre klynger af gamle træer er bevaret. Og på nyanlagte stier, hvor der før var græs, ligger nu slotsgrus, så man igen kan gå tørskoet gennem haven. ”Før skulle man have skiftetøj med,” siger Bolette Ahlefeldt-Laurvig.

Løvenborgs have er en vandhave
I midten af lavendelbedet finder man springvandet: Et brølende bronzeløvehoved, der sprøjter vandkaskader op i luften og kan styres via fjernbetjening. Kanter på søer og voldgrav er blevet præciseret. Nær tepavillonen er anlagt en sø, mens en eksisterende sø blev tørlagt for at gøre plads til et nyt, smukt spejlbassin i lys beton. Udsigter til det blanke vand er genskabt, og nye, spejlende vandflader trækker lyset ind i haven. Ligesom dengang, den blev anlagt, er Løvenborgs have en vandhave.

Bolette Ahlefeldt-Laurvig: ”Vist er der kommet mange nye tiltag til i haven, men de ændringer, der er sket, giver mindelser både om 1700-tallets barokstil og 1800-tallets romantiske havesyn. Samtidig har vi været meget opmærksomme på, at det nye, vi har tilføjet, kan aflæses som moderne lag, der er føjet til den samlede historie. Derfor har vi plantet nye takshække og ikke lind som de oprindelige hække. Og både springvand og spejlbassin er udformet i et nyt formsprog."

Plan for vedligeholdelse rækker 100 år frem

En vedligeholdelsesplan for de næste 100 år er et andet af projektets konkrete resultater. Men: ”Tanken var, at renoveringsprojektet ikke skulle gøre vedligeholdelsen dyrere eller mere tidskrævende, men når noget er smukt, vil man også gerne tage vare om det. Fordi vi gerne vil passe godt på haven, bruger vi mere tid på havearbejde end før. Jeg bruger måske tre-fire timer om ugen bare på at bekæmpe muldvarpe,” siger Bolette Ahlefeldt-Laurvig.

Græsplænen bliver slået af ansatte fra avlsgården, og der er indkøbt en større plæneklipper, der kan fjerne græs, blade og mos, så tidskrævende håndrivning ikke længere er nødvendig. En anden nyindkøbt maskine bruges til at klippe hækkene ned til 180 centimeter. Men kun én gang om året. ”Derudover passer vi lavendlerne og ordner stierne, når vi alligevel går tur,” uddyber Bolette Ahlefeldt-Laurvig.

Gæsterne passer på haven
Lørdag, søndag, mandage samt helligdage er der åbent for offentligheden. Der har både været afholdt teater og koncerter i haven, som også kan lejes til arrangementer. Grupper kan bestille rundvisninger og foredrag, men oftest er gæsterne lokale beboere og Løvenborgs egne lejere, der bruger haven til gåture, siger Bolette Ahlefeldt-Laurvig.

”Der er et løbende flow af besøgende, og det fungerer godt for os. Vores gæster kan mærke, at der er tale om en privat have og kan se, at vi passer på den. Det er sjældent, vi har problemer med fx affald eller hærværk. Jeg har det godt med, at vores have er åben. Det giver et liv, som hører sig til."