Lars Kolind om fremtidens herregård

Herregårdene er stærkt forbundet med en 200 år gammel mental model, mener Lars Kolind. Han udfordrer landbrugets og godsejerens selvopfattelse og opstiller retningslinjer for en ny tankegang.

Da Lars Kolind tiltrådte hos Oticon i starten af 1990'erne, vendte han op og ned på alt. Den nyudnævnte direktør satte sig for at lave om på det, han kalder for virksomhedens mentale model, og det betød et farvel til den hierarkiske organisation i den hæderkronede, mere end 100 år gamle virksomhed. Ud med standardiserede produkter. Og ind med individualiserede løsninger og inddragelse af medarbejderne, som nu blev involveret i udviklingen af virksomhedens brand.

Man skal forny og forstærke det, man gør, for lokalsamfundet, så omgivelserne bliver ved med at sige: Hvor er det godt, I er her!"

Fornyelsen blev starten på Oticon-eventyret, lagde grunden for Lars Kolinds egen succes og internationale berømmelse – og gav navn til et helt nyt begreb: Kolind-kuren. 

Skal man tro koncernbestyrelsesformanden for Grundfors og godsejeren, Lars Kolind, står landbruget og herregårdene i dag over for nogle af de samme udfordringer, som den traditionsrige høreapparatfabrik sloges med i 1990'erne: Man er fanget i en næsten urokkelig opfattelses af sit eget formål, produkt, medarbejdere og ledelse – også selvom samfundet udenfor har ændret sig radikalt.



Forny den mentale model

"Godsejerens formål med sin virksomhed er meget ærværdigt, nemlig at bevare ejendommen, så den kan gå i arv til næste generation, og målestokken for hans succes er godsets antal hektarer," påpeger Lars Kolind, der selv blev herregårdsejer, da han i 1996 købte Løndal ved Silkeborg.

Han uddyber: "Godsets traditionelle produkter er relativt få og knyttet til land- og skovbrug. Godsejeren sælger produkterne så dyrt som muligt og med de lavest mulige omkostninger. Ledelsesformen er typisk patriarkalsk og autoritær, og medarbejderne bliver anset som ansatte, der skal ledes for at udrette noget. Og her er det sundt lige at overveje, om det stadigvæk er en relevant model i dag? Nej vel? Den situation, der gjaldt for herregårdene for 200 år siden, er på alle punkter anderledes i dag."

Skab værdi for lokalsamfundet
Men hvordan bør godsejerens mentale model så se ud i dag? Næsten stik modsat, mener Lars Kolind. Først formålet: Skal man bare bevare ejendommen til næste generation?

"Ja, det punkt er der en vis mening i at fortsætte. Dog med den tilføjelse, at formålet med at have og drive en herregård er at skabe værdi. Ikke kun for ejere, men også for det samfund herregården er en del af. For det er selve meningen med en herregård," fastslår Lars Kolind. Derfor skal herregårdens succes måles både på den økonomiske værdi, som skabes for ejeren, og på den betydning, som herregården har for lokalsamfundet, mener han.

Fra magtbaseret til værdibaseret

På Lars Kolinds eget gods betyder den inkluderende ledelsesstil ikke, at medarbejderne er medejere af herregården. "Men det betyder, at de får en økonomisk interesse i at skabe værdi sammen med os. Vi betragter dem som partnere i vores bestræbelse på at skabe værdi til gavn for os som ejere, for lokalsamfundet og for medarbejderne selv. Af den grund har vi let ved at tiltrække nye medarbejdere, og vi har let ved at holde på dem."

Ledelsen skal derfor gå fra at være patriarkalsk til at være involverende og fra at være magtbaseret til at være værdibaseret. "Og det er nok den allersværeste omstilling: At lede uden at bruge den magt vi alle sammen godt ved, vi har som arbejdsgivere. Men hele kunsten er at lade være med at bruge den og få medarbejderne til at gøre de rigtige ting af sig selv."

Fire parametre

Det handler altså om at komme ud af sin eksisterende mentale model og finde en ny – vel at mærke helt sin egen. Lars Kolind anbefaler, at man forholder sig til fire parametre: For det første skal en virksomhed have en mening, der står over profit. Den skal løse en samfundsopgave, som den ser som sin allervigtigste at udføre:

Det handler altså om at komme ud af sin eksisterende mentale model og finde en ny – vel at mærke helt sin egen. Lars Kolind anbefaler, at man forholder sig til fire parametre: For det første skal en virksomhed have en mening, der står over profit. Den skal løse en samfundsopgave, som den ser som sin allervigtigste at udføre:

"Hvis vi gør det godt, så ender det jo også med, at vi tjener mange penge. Men det allervigtigste er, at vi løser den samfundsopgave godt," siger Lars Kolind og nævner sin egen virksomhed på Løndal som eksempel. Her vil man bevare og udvikle værdien af herregårdens kulturarv, fremme den lokale erhvervsaktivitet og give lokalbefolkningen nogle unikke oplevelser. Dernæst skal man tænke i partnerskaber, ikke i modsætninger. Både indadtil i forholdet mellem de ansatte og ledelsen og udadtil i forhold til kunder, leverandører og myndigheder.

Den tredje parameter er den samarbejdende organisation, hvor den snævre, ekskluderende måde at drive forretning på erstattes af en inkluderende tilgang, hvor grænserne mellem om man er ansat eller ikke ansat flyder ud. Og sidst, men ikke mindst, skal ledelsen skifte fra at være magtbaseret til at være værdibaseret. Her handler det om at inddrage medarbejderne i formuleringen af værdierne, som for Løndal er centreret omkring kvalitet og åbenhed.

Forny herregårdens license to operate
Løser man en samfundsopgave, får man også offentlighedens sympati og license to operate – tilladelse til at være her, og den kontrakt skal hele tiden fornys, mener Lars Kolind. Gør man det ikke, fejler man:

"Hvert år skal man tænke på, at man skal forny sin license to operate. Man skal forny og forstærke det, man gør for lokalsamfundet, så omgivelserne bliver ved med at sige: Hvor er det godt, I er her!"