Karl Nielsen om Nørholm

På Nørholm fejrede ejerne i 2011 genåbningen af den fredede hovedbygnings østfløj, som nu er indrettet med fem beboelsesværelser og et rustikt fællesrum. Bygningen udlejes til en offshore-virksomhed, som bruger den til kontorer og overnatning for medarbejderne.

Udvendigt ligner Nørholms østfløj umiddelbart sig selv. Murværket er nænsomt istandsat, træværket nymalet og gårdspladsen fejet. Men tag ikke fejl: Indvendigt står det, der engang var herregårdens snedker- og malerværksted, nyindrettet med fem enkle værelser til overnattende turister. Og i bygningens tidligere smedje er et stort, rustikt fællesrum med langbord og åben pejs også kommet til.

Vi forsøger at bevare herregården, så originalt som vi nu er i stand til," siger Karl Nielsen

I dag lejes værelserne til en off-shore virksomhed og besøgende, som her kan nyde ét af Vestjyllands største herregårdsanlæg, vandre på heden og fiske efter laks eller snæbel i den genoprettede Varde Å.

Forsinket start

Projektet gik glat igennem hos fredningsmyndighederne, men de sidste tilladelser til at ændre bygningens funktion fra landbrugsformål til overnatning lod vente på sig. Ejerne skulle først have tilladelse til projektet fra den daværende By- og Landskabsstyrelse (i dag: Naturstyrelsen), og den lod vente på sig. Fra ansøgningen var indsendt, til godkendelsen lå klar, gik der 10 måneder, og i mellemtiden lå projektet brak.

Da projektet endelig kunne komme i gang, blev det hurtigt klart, at østfløjen var ved at synke ned i undergrunden. Dele af Nørholms hovedbygning er placeret i en tidligere voldgrav, og på grund af utilstrækkelig fundering var det nødvendigt at nyfundere og dermed omsætte de fleste skillevægge. Derudover skulle alle loftsbrædder fornyes, for tagene har ikke altid været tætte på Nørholm. Og ikke mindst er hele bygningen blevet fuget om: 

"Det kunne vi ligeså godt, når vi alligevel var i gang," forklarer ejeren Karl Nielsen og fortæller, at projektet er blevet cirka 25 procent dyrere end beregnet. "Men sådan er det, når man arbejder med gamle bygninger."

På husets betingelser

Ejerparet, Karl og Martha Nielsen, har tilstræbt at bevare bygningen så tæt på dens historiske udgangspunkt som muligt. Derfor har man fået specialfremstillet særlige dørhåndtag og bekostet patinerede ølandssten til østfløjens gulve: 

"Der har altid været ølandssten på Nørholm, og vi synes, de hører hjemme her. Samtidig tror vi, at vi holder ejendommens værdi bedst, hvis vi bevarer herregården, så originalt som vi nu er i stand til - men med varme, afløb og nutidens bekvemmeligheder," siger Karl Nielsen. Han er godt tilfreds med projektets resultat. 

Konkret er det lykkedes at indrette fem værelser med tilhørende badeværelser uden at ændre ved den oprindelige grundplan, og det var afgørende for projektets arkitekt, Steffen M. Søndergaard:

"Vi har ændret bygningens brug, men vi har gjort det på husets betingelser. Den nye funktion er indpasset i den grundplan, som huset havde i forvejen, med en gennemgående væg, trefagsrum og ét stort fælles opholdsrum med det åbne ildsted, som nu fungerer som pejs," siger han.

Enkelhed, enkelhed, enkelhed

Autenticiteten ligger i bygningens grove karakter, og derfor har projektet heller ikke bragt fremmede materialer indenfor. Isolering er sket under gulvet og over loftet, for de tykke, fuldmurede vægge kunne ikke isoleres uden at gå på kompromis med bevaringsværdierne. På de bare, hvidtede vægge står enkelte partier upudsede, så man kan se de gamle mursten, som i sin tid blev fremstillet på stedet. Gamle revledøre og fyldingsdøre er sat i stand, og træværket er malet i en varm, grå farve. Alt sammen er det gedigent og enkelt.

"Hensigten var at få rummene i østfløjen til at fremstå, som om vi blot har hvidtet væggene og vasket gulvene - og det er også i vid udstrækning lykkedes," uddyber Steffen M. Søndergaard. 

Også møbleringen er enkel: Hvide gardiner sidder i vinduesnichen på bagsiden af karmen, hvorfra de kan hejses ned, og Steffen M. Søndergaard har selv tegnet værelsernes senge, borde og skabe i umalet bøg. Det fælles køkken er lyst og diskret, og ligesom badeværelserne indeholder det ikke mere end, man har brug for. 

"Overskriften er enkelhed, enkelhed, enkelhed," fastslår Steffen M. Søndergaard og uddyber: Enkelheden er fastholdt som udtryk for at rummene har været rustikke værksteder og som bevidst modsætning til den forlorne stemning af 'herregårdspension', som man undertiden kan træffe ved ændret brug af den type rum. Nørholm er et fortræffeligt herregårdsmiljø og hvorfor ændre på det?"