Stedet er en ressource

Hvordan kan iværksættere i landdistrikterne bruge 'stedet' på en måde, der både skaber merværdi for virksomheden og lokalområdet? Adjunkt og Ph.d., Steffen Korsgaard, Aarhus Universitet, har undersøgt, om stedbundne ressourcer kan bruges som en konkurrencefordel for virksomheder på landet.

Iværksættere i landdistrikter er dobbelt udfordrede i forhold til andre, der starter virksomhed op, men en mere afsides placering kan også vendes til en unik konkurrencefordel. Det skriver adjunkt og Ph.d., Steffen Korsgaard fra Aarhus Universitet i artiklen 'Sted som ressource'. Han har undersøgt en række iværksætterprojekter, der har haft succes med at bruge en beliggenhed i landdistrikterne som en konkurrencefordel.

Konklusionen er, at virksomheder, der baserer sig på en nær tilknytning til 'stedet' kan modvirke nogle af de særlige udfordringer, der normalt knytter sig til iværksætteri i landdistrikterne - hvor der ofte kan være langt til både kunder og leverandører.  En aktivering af virksomhedens 'sted' kan bringes i spil i forhold til mange forskellige aktiviteter og produkter, og fordi hvert sted er unikt, vil det også kunne bruges til at give produktet en særlig profil, som ikke umiddelbart kan kopieres, forklarer Steffen Korsgaard. Og ikke mindst kan virksomhedens stærke tilknytning til stedet være til gavn for lokalområdet i form af et mere bæredygtigt, økonomisk fundament, lokal vækst og blivende arbejdspladser.



Stedet som konkurrencefordel

Først udfordringerne: På den ene side har nystartede virksomheder i landdistrikterne samme vanskeligheder som alle andre iværksættere, nemlig færre ressourcer og mindre kapital, erfaring og legitimitet i forhold til etablerede virksomheder. På den anden side knytter der sig en række særlige udfordringer til en beliggenhed på landet; det er sværere at finde risikovillig kapital og tiltrække højtuddannede medarbejdere, de lokale markeder er begrænsede, og der kan være store meromkostninger forbundet ved blandt andet fragt.

Men. Virksomheder i landdistrikterne har også særlige muligheder, mener Steffen Korsgaard. Han henviser blandt andet til projektet med sydesalt på Læsø, der re-aktualiserer en saltproduktion med rødder i middelalderen. Eller Fur Bryghus, som trækker på den lokale historie og vandets særlige beskaffenhed - én af ingredienserne i virksomhedens produktion af specialøl.

Ressourcer handler om relationer

Vil man bruge stedet som en ressource i forretningsudviklingen, handler det dog om mere end en kobling mellem stedets eventuelt naturgivne forhold og det færdige produkt. Stedbundne ressourcer er lig med relationer, påpeger Steffen Korsgaard:

"Mennesker kan mødes i fællesskaber, som er defineret af de betydninger, der knytter sig til et sted – fx en herregård, en ø eller en landsby. I disse fællesskaber vil man være villig til at dele og investere fx tid og udveksling af information, fordi man synes, stedet er betydningsfuldt. Relationerne knytter sted og produkt sammen i en helhedsoplevelse." 

Det er Øhavets Madhåndværk et godt eksempel på. På Strynø har iværksætteren John Sørensen indsamlet sylteopskrifter fra lokale hjemmesyltere, som også blev inddraget i processen med at udvikle virksomhedens syltetøj. Den lokale opbakning og øens gode bær bidrager tilsammen til fortællingen om et særligt produkt fra et særligt sted - en fortælling, som er en del af succesen og én af grundene til, at  Øhavets Syltetøj kan sælges i specialbutikker til 60 kroner pr. glas.

Herregården er lokalt hotspot

Også herregårdene kan drage nytte af tilknytningen til lokalområdet i samspil med de herlighedsværdier, som knytter sig til historien, bygningerne, landskabet. Det drejer sig om mere end blot turisme, boliger, kontorudlejning, konference eller kulturoplevelser på herregårdene, uddyber Steffen Korsgaard. Han mener ikke, at man nødvendigvis behøver kigge bagud i historien og gentænke aktiviteter, der tidligere har været på herregårdene, for at produktet bliver troværdigt:

"Man kan lige så vel se sidelæns eller forlæns og introducere noget helt nyt," siger han og råder til, at herregårdene inddrager lokalsamfundet i produktudviklingen, fordi det tilfører legitimitet og lokal forankring til produktet.  Åbner man op for socioøkonomiske aktiviteter kan det tilmed tiltrække frivillig arbejdskraft og bidrage til den lokale udvikling – og dermed styrke herregårdens grundlag for fundraising.

Herregården er hotspot
Herregården vækker genklang hos de fleste, og ligesom småøerne, stranden og skovene har den en særlig tiltrækningskraft i vores kultur. Herregården er en form for socio-kulturelt hotspot, og det giver muligheder for at tænke kreativt og introducere helt nye forretningsområder, mener den Aarhus-baserede forsker:

"Herregårdene har fleksible rammer, som i praksis kan bruges til mange forskellige typer aktiviteter.  Og netop fordi fleste af os har et positivt og forventningsfuldt forhold til herregårdene, bliver produkter og aktiviteter, der knytter sig til den del af vores fælles kulturarv, også mere interessante," siger han og uddyber: "Der er en stigende bevidsthed om værdien af det lokale, om 'simple living', om bæredygtighed og 'det danske', og mange føler en særlig tilknytning til 'deres' lokale herregård. Den dagsorden er oplagt for herregårdene at byde ind på."