Restaureringsmesse på Hverringe

Kom med den 24. november, når Hverringe ved Kerteminde åbner op for en en-dags restaureringsmesse.

Lørdag den 24. november inviterer Hverringe til restaureringsmesse med fokus på gamle huse, bæredygtige materialer og håndværk.

Med foredrag, udstillinger, rundvisninger, åbne værksteder og workshops, sætter herregården fokus på bygningsbevaring, materialer, håndværk og bæredygtighed i restaurerings- og renoveringsarbejdet.

Messen understøtter formålet med Hverringe Centrum for Restaurering om at give nem adgang til gode materialer og bygge bro mellem viden og praksis

Adresse:

Hverringe Centrum for Restaurering
Hverringevej 206
5300 Kerteminde

Arrangementet finder sted fra kl. 10.00-15.00, og der er fri entré.

Læs mere på herregårdens egen hjemmeside