Vognserup fejrer 200-års fødselsdag for guldaldermaleren J.Th Lundbye

27. oktober 2018 fejrer herregården Vognserup 200-års fødselsdag for guldaldermaler J.Th.Lundbye med kammermusik og 'samtale med fortiden' Det sker med støtte fra Fremtidens Herregård.

Den 27. oktober inviterer Vognserup ved Holbæk indenfor i herregårdens nyistandsatte lade og fejrer maleren Lundbyes 200-års dag. Guldaldermaleren malede mange af sine malerier i og omkring herregården, hvor han også opholdt sig i lange perioder.

Guldalderkammermusik og foredrag bliver en del af arrangementet, som støttes af Fremtidens Herregård. Kampagnen har tidligere støttet omdannelse og restaurering af laden, der nu kan bruges til bl.a. kulturarrangementer, konference og fest.

Program:

  • 14.00-14.10: Velkommen til Herregården Vognserup v/ejer Hans Christian Teisen
  • 14.10-15.10: ”Samtale med fortiden”: Lundbye mellem kunsten og kærligheden med teaterleder Simon Vagn Jensen oog museumsinspektør Jesper Seidner Knudsen
  • 15.10-16.00: Pause, hvor der serveres sandwich og vin/vand/øl (inkluderet i billet-prisen)
  • 16.00-17.00: Koncert med guldalderkammermusik for cello, violin og klaver med Morten Zeuthen, Elisabeth Zeuthen Schneider og pianist Amalie Malling. Repertoire: Otto Mallings klavertrio, Gades sonate for violin og klaver, og til ære for Vognserup's norske staklade: Griegs sonate for cello og klaver.

Pris: 160 kr.

Læs mere og tilmeld dig arrangementet her