Sæt værdi på din bygningsarv

Det er ikke nok, at en bygning har arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi - den skal også kunne bruges, mener arkitekt Sonja Marie Overgaard. I sin ph.d-afhandling introducerer hun en dynamisk og procesorienteret model, der kan bruges til at værdisætte herregårdenes fredede og bevaringsværdige bygninger med. Læs her hvordan.

Når vi nu har besluttet at udpege fredede og bevaringsværdige bygninger, må vi også forholde os til, hvilke værdier vi vægter højest, og hvordan vi bringer dem videre. Ellers kunne vi lige så godt lade være.” 

Ordene er ph.d. og arkitekt Sonja Marie Overgaards. Hun har netop afsluttet sin afhandling, Værdiforskydninger i arkitektonisk kulturarv, der introducerer en helt ny og operationel model til at værdisætte historiske bygninger med. 

Afhandlingens udgangspunkt er herregårdenes funktionstømte og bevaringsværdige avlsbygninger, og problemstillingen er velkendt for enhver ejer af en herregård eller større landbrugsbedrift. Landet over står tusindvis af kvadratmeter nemlig tomme og forfalder, fordi de ikke længere kan bruges til det formål, de blev opført til. Og det er ved at være sidste udkald: Formår vi ikke at nytænke og genanvende landdistrikternes mange funktionstømte bygninger, varer det ikke længe, før de er væk.



Bygningerne skal kunne bruges

Herregårdenes avlsbygninger repræsenterer betydelige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, og rummer ofte et uudnyttet potentiale. Men skal bygningerne reddes, er det afgørende at indrette nye funktioner i overensstemmelse med den enkelte bygnings potentialer og værdier:

”At avlsbygninger overgår fra landbrugsformål til mennesker er et nyere fænomen, som sætter udvikling overfor bevaring, fordi det på den ene side handler om at bevare arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter for eftertiden, mens det på den anden side er afgørende, at bygningen indrettes til aktiviteter, der kan bidrage til at finansiere løbende vedligehold,” forklarer Sonja Marie Overgaard. Hun er vokset op på en bevaringsværdig proprietærgård og har hele livet fulgt sin fars kamp for at omdanne slægtsgårdens funktionstømte bygninger til nye, økonomisk bæredygtige formål:

”Måske fordi jeg har en landbrugsmæssig baggrund, anerkender jeg, at det ikke er nok, at en bygning har arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi - den skal også kunne bruges. Men de metoder, vi i dag bruger til værdisætning, er meget statiske og forholder sig ikke til bygningens nytteværdi,” siger hun om baggrunden for sin afhandling.

En brugbar model

Derfor satte Sonja Marie Overgaard sig for at udvikle en model, der kan bruges til værdisætning på bygningsniveau, på by- og landskabsniveau og samtidig inddrager bygningens nytteværdi. Resultatet er Værdiforskydningsmodellen - en videreudvikling af eksisterende metoder, der udgør afhandlingens håndgribelige og brugbare resultat.

Modellen – som er blevet til i forbindelse med konkrete omdannelsesprojekter på Gram Slot, Nørre Vosborg og Rosenholm - kan bruges til at identificere og differentiere bygningsarvens værdier med - og den kan fungere som dialogværktøj i designprocessen. Og så bygger den videre på bl.a. SAVE-metodens begrebsapparat, hvor en bygnings arkitektoniske, kulturhistoriske og miljøværdige værdier vurderes på en skala fra 1-9:

”Ulempen ved SAVE er, at den postulerer en form for objektivitet. Den forholder sig hverken til bygningens nytteværdi eller til, hvordan de forskellige værdier indvirker på hinanden. Og den kommer let til at fremstå meget ’fast’,” mener Sonja Marie Overgaard. Hun har også ladet sig inspirere af bl.a. den norske DIVE-model - et proces- og planlægningsværktøj, der er udformet til at vurdere og formidle en bygnings eller et kulturmiljøs kulturhistoriske værdi med.

Fire værdier - én helhed

Værdiforskydningsmodellen består af fire cirkler, hvor hver cirkel er udtryk for en værdi: arkitektonisk værdi, kulturhistorisk værdi, miljømæssig værdi og nytteværdi. Cirklerne kan gøres større eller mindre afhængigt af værdiernes repræsentation eller prioriteringen mellem værdierne.

Hvilke værdier der vægtes højest afhænger af øjnene, der ser, forklarer Sonja Marie Overgaard og bruger en gammel trappe som eksempel. Den kan være udformet, så den er arkitektonisk interessant. Den kan indgå som en væsentlig del af en samlet miljømæssig helhed og kan rumme kulturhistoriske spor i form af patina og slid fra årenes brug. Og ikke mindst har den en meget konkret nytteværdi, fordi man skal kunne gå på den.

Med andre ord: Mister trappen sin nytteværdi, står man med en museumsgenstand. Fjernes kulturhistorien, mister man fortælleværdien. Og ændrer man på det arkitektoniske udtryk har det betydning for hele oplevelsen af trappen og den helhed, den indgår i. Hvor stor eller lille den enkelte cirkel skal være, beror på et skøn, som bygherre og arkitekt foretager i fællesskab. Modellen er variabel, og det er netop pointen, fastslår Sonja Marie Overgaard og fortsætter:

”Fordi der aldrig kan være tale om et ’objektivt’ resultat, er modellen fleksibel, og cirklerne variable. Vurderer man, at alle fire værdier kan forenes med hinanden, kan cirklerne integreres og være lige store. I andre tilfælde kan én eller flere værdier dominere de andre. Under alle omstændigheder, vil der altid være tale om en vurdering, man foretager på stedet.”

Et værktøj til hele processen

Men værdisætning handler ikke bare om at synliggøre værdierne her og nu. Derfor er modellen også tænkt som et design- og et procesredskab, der kan hjælpe bygherre og arkitekt til en fælles forståelse af bygningen og projektet og kan bruges til at visualisere konsekvenserne af de valg, man træffer. Et værktøj man kan hive frem flere gange i processen:

”I dialogen mellem ejer og rådgiver kan man tale om i hvor høj grad den nye funktion - altså nytteværdien - indvirker på de øvrige værdier, og man kan bruge modellen til at diskutere, hvad der er vigtigst, og om projektet er på rette spor, siger Sonja Marie Overgaard.

Hun uddyber: ”Vil man have gildesal i den gamle svinestald, kan det have betydning for den kulturhistoriske værdi, men omvendt får bygningen forøget sin nytteværdi. Eller måske har en bygning ingen nytteværdi her og nu, men rummer så store arkitektoniske, kulturhistoriske eller miljømæssige værdier, at de kan underbygge argumenterne for at indrette bygningen med en ny funktion.”

Bevidst grundlag

Sonja Marie Overgaard fremhæver projektet med at omdanne den tidligere kostald på Gram Slot til messeaktiviteter som eksempel. Her havde både ejer og arkitekt fokus på at indrette stalden til en funktion, som kunne indrettes på lige fod med bygningens kulturhistoriske, arkitektoniske og miljømæssige værdier – og dermed blev alle fire værdier prioriterede og integrerede i den nye funktion:

”På Gram er kostaldens gamle båse blevet indrettet til messeaktiviteter. Hver anden bås er fjernet, så der er plads til messestandene, hvilket er en prioritering af nytteværdien. Samtidig har den nye funktion tilladt den kulturhistoriske værdi i kraft af de resterende båse, der formidler staldens tidligere brug. Og denne synlige fortælling har betydning for den måde, man oplever bygningen og herregårdshelheden på - og det er igen en del af den miljømæssige værdi,” pointerer Sonja Marie Overgaard og afslutter så:

”Enhver byggeproces omfatter kompromiser. Mit mål har ikke været, at lave en model, som kan bruges til at vurdere om, noget er rigtigt eller forkert, smukt eller grimt. I stedet ville jeg synliggøre, hvordan de valg og fravalg, man foretager, får betydning for helheden. Og jeg ville lave en model, der både kunne favne bevaring og fremtidig brug. Det er jo ikke nok at vurdere, om en bygning har bevaringsværdi. Hvis ikke vi forholder os til, hvordan bygningsarven skal bruges, kan vi jo lige så godt lade være med at udpege den.”

Cand.arch., ph.d. Sonja Marie Overgaard har gennemført forskningsprojektet i et samarbejde mellem Arkitektskolen Aarhus og Dansk Center for Herregårdsforskning på Gammel Estrup. Titlen på ph.d-afhandlingen er: ’Værdiforskydninger i arkitektonisk kulturarv’ med undertitlen:’Herregårdenes avlsbygninger – udviklingsbetingede ombygninger og arkitektoniske kulturarvsværdier’.


Vil du vide mere om værdisætningsmodellen og rekvirere Sonja Marie Overgaards afhandling? Skriv til sonjamarieovergaard@gmail.com