Susanne Vind om haven på Sanderumgaard

17 år efter Susanne og Erik Vind skrev masterplanen for Sanderumgaards have, vågnede den af sin tornerosesøvn. I dag kan man igen opleve stedets historie og en nyfortolkning af én af Danmarks smukkeste romantiske haver.

Klukkende kanaler, bugtede gangbroer og stier, der snor sig gennem skoven. Pludselige kig ud over landskabet eller ind til hovedbygningen. Bænke, pavilloner og en velplejet rosenhave. Gamle træer og slanke stammer, hvis stræben mod himlen understreges af deres spejlinger i vandet. Poesien sniger sig ind på den, der lægger vejen forbi Sanderumgaards romantiske have.

”Da vandet kom tilbage, genopdagede vi landskabet, og det blev klart, at haven havde potentiale,” siger Susanne Vind

Ligesom dengang, den blev anlagt, udgør haven en meditativ pause, og hver eneste oase er sat i scene, så den fremkalder en stemning af fred, fordybelse og eftertænksomhed. 

Filosofien står i skærende kontrast til moderne parker og byrum, der med klatrereb, bålpladser og forhindringsbaner sætter gæsterne i sving. På Sanderumgaard er det lige modsat. Denne have er anlagt til sindet og opleves bedst i roligt tempo.



Vandet er havens rygrad

Den romantiske have, som regnes for at være et hovedværk i dansk havekunst, havde sovet tornerosesøvn i næsten to århundreder, da ejerparret Susanne og Erik Vind, satte sig for at genskabe den. I 1793 blev den anlagt efter engelsk forbillede af Johan von Bülow, og frem til hofmarskalens død i 1828 udviklede stedet sig til et mekka for guldaldertidens store personligheder. Da Bülow døde, forsvandt interessen for havens pleje, og den begyndte sin tornerosesøvn.

”Vi havde længe haft et ønske om at genskabe haven, inden alle de oprindelige elementer gik til for altid, og vi begyndte et fondssøgningsarbejde, der i første omgang gjorde det muligt at restaurere en af de gamle pavilloner. Da Realdania satte gang i et projekt, der skulle fremtidssikre en række umistelige herregårdshaver, besluttede vi os for at byde ind,” siger Susanne Vind.

Første skridt var oprensning af de to kilometer lange kanaler, som udgør havens rygrad, og forandringen var til at få øje på: ”Da vandet kom tilbage, genopdagede vi landskabet og noget af den oprindelige stemning, og det blev klart, at haven havde potentiale,” uddyber Susanne Vind.

Fremhæve, restaurere og nyfortolke

Tanken var at fremhæve Bülows del af haven og samtidig restaurere den efterfølgende Vind-periode, som strækker sig fra 1828 og frem til i dag, hvor den sydligste og højest beliggende del af haven blev tilplantet med skov. Bülows have bød derimod på større åbenhed med lange kig og sigtelinjer gennem haven og ud i landskabet. Vandet var altdominerende, og mosekonens bryg indhyllede stedet i et drømmeagtigt skær, som stadig kan opleves.

Kort, tegninger, malerier, kobberstik, akvareller og Johan von Bülows breve og dagbøger blev fundet frem, og en masterplan for, hvad der skulle ske, blev udformet. Herefter fulgte rekonstruktionen af stier og veje samt restaurering af pavillonerne ’Sommerlyst’ og ’Tankefuld’. Senere kom nyfortolkninger af pavillonerne ’Marenshvile’ og ’Kildehytten’ også til. 

Frivillige kræfter står for driften

I dag besøges haven årligt af godt 6000 gæster, som mod et beskedent beløb kan gå en tur. Særarrangementer og rundvisninger, et årligt forårsmarked, som afvikles i samarbejde med Det Danske Haveselskab, samt DM i hestepløjning, som foregår på markerne ved siden af haven, er alt sammen med til tiltrække besøgende:

"Vi ser på projektet som vores bidrag til dansk havehistorie. At drive en succesfuld turistattraktion kræver, at der er noget at opleve for hele familien. Udfordringen med haver i slots- og herregårdsstørrelse er, at der altid vil være store vedligeholdelsesomkostninger som følge af størrelsen, men også på grund af det høje plejeniveau en have, der er åben for offentligheden, kræver. Vores mål er, at entréindtægterne med tiden kan finansiere driften, men om vi når det, er usikkert.”

Nu sørger én ansat - sammen med ejerparret - for pleje af skoven og haven. Inspireret af England har Susanne Vind desuden stiftet foreningen Havens Venner for 30 lokale haveentusiaster, som hjælper med at videreudvikle haven, med at afvikle arrangementer og med praktisk havearbejde hver tirsdag. Selvom haven er mindre plejekrævende end på Bülows tid, er der stadig meget at gøre.

”De frivillige har fundet et fællesskab om haven; de føler, at haven er deres, og de har været med til at åbne Sanderumgaard mod lokalområdet. Samarbejdet kræver, at jeg er involveret 100 procent, men har også givet mig nye kollegaer, sparringspartnere og ambassadører. Uden den frivillige indsats ville det være uoverkommeligt at drive haven på det niveau, den fortjener,” slår Susanne Vind fast.

Ejerparrets engagement kommer også til udtryk med stiftelsen af foreningen Danish Society of Open Gardens, som Susanne Vind er med til at starte op. Målet er blandt andet at give haveinteresserede turister fra ind- og udland en fælles indgang til og overblik over den haveskat, der findes i Danmark, og bane vejen for forskning og fælles markedsføring af de danske haver, som er åbne for offentligheden.

”Vi har også ret til at sætte vores præg”

Fra masterplanen blev udformet til genåbningen af Den Romantiske Have i 2010, gik der 17 år, og haven er stadig under udvikling. Med inspiration fra den svenske herregård Wanås har Sanderumgaard ambitioner om at bruge kunst til at skabe nye oplevelser i haven. Det første værk, Ganapati, som er udført af kunstneren Kirsten Lockenwitz og udlånt af Ny Carlsberg Fondet, lyser op på en lille bakke - og forhåbentlig kommer flere til.

”Skulpturer kan tilføje en ekstra dimension til hele oplevelsen af stedet og kræver ikke så meget vedligeholdelse. De skal måske vaskes af engang imellem, men ikke plejes hele tiden. Vi kunne godt tænke os at låne kunst, som kan indgå i haven og samtidig tilføje endnu en dimension fra vores egen tid,” siger Susanne Vind og uddyber:

”Under hele projektet har vi været meget orienterede mod den oprindelige have og Bülows tanker. Landskabsarkitekt Charlotte Skibsted, som har rådgivet projektet, sagde, at vi også skulle huske på vores egen tid. Haver står aldrig stille, de udvikler sig hele tiden. Vi har også ret til at sætte vores præg.”  

Oplev haven fra 1. april – 30. september mellem kl. 11-17. Entré er 60 kr. for voksne, som betales i en diskret p-automat ved indgangen. Der er lukket mandag.

Projektet er støttet af blandt andre Realdania, Augustinus Fonden, og Godfred Birkedal Hartmanns Familiefond.